Saa maa vi vidst saa smaat indstille os paa, at vi har oplevet vores sidste extreme eventyr, som var en tur ned af verdens farligste vej paa mountainbike. Turen startede tidlig morgen, omkring kl. 7 hvor vi blev hentet paa vores hostel, hvorefter turen gik mod Verdens Farligste Vej ogsaa kendt som Deathroad. Efter en time eller to’s koresel  ankom vi til toppen af bjerget, hvor foerste etape startede paa mountainbike, ned af en asfalteret vej med en utrolig udsigt.

Efter vi havde kort omkring en 1 time og fundet ud af at vi havde to britiske piger med der hvertfald ikke kunne finde ud af koere paa cyekl, ankom vi til selve Deathroad. Men Inden da havde vi koert lidt downhill, hvor det var muligt at koere meget hurtigt og lidt uphill, som var en sand killer med den tynde luft.

Gruden til at vejen kaldes deathroad er fordi der igennem aarenes loeb er doed en masse mennesker enten fordi de er faldet udover en af de mange afgrunde eller fordi de er blevet mast mod den massive bjergvaeg. I foelge vores guide var sidste doedsfald for ca. et halvt aar siden hvor en israeler doede paa mountainbike.

Doedsvejen byder paa en fantastisk udsigt, kors og et par bilvrag i afgrunden, dette er virkeligt med til at skaebe en ”god” stemning  

Doedsvejen er en raa grusvej med store sten, vandvittige naalesving, og afgrunden paa den ene side og en massiv bjergvaeg paa den anden. Men det var helt fantastisk at koere ned af den, man kan virkeligt faa fart paa, og efter vi havde delt os op i forskellige grupper efter niveau, hvor Lasse og mig var i den hurtigste, kunne eventyret virkeligt begynde. Det var helt fantastisk at bare koere ned af den snoede dodsvej med fuld fart og tage den skarpesving. Og efter vi havde laert et par teknikker kunne vi virkelig koere starekt. Vores adrealinsus blev dog afbrugt af smaa pauser hvor vi saa den fantastiske udsigt og vandfald.

`

Dagen sluttede paa et hotel i en lille by forenden af doedsvejen, hvor der var swimmingpool og og bbq for os. Eftersom lasse og mig havde brug for en lille pause fra storbyen La Paz, tog vi en overnatning i den lille by, hvorefter vi vendte tilbage til storbyen for at shoppe et par gaver og  fange vores fly til Sao Paulo, hvor vi har weekenden inden vi tar imod danmark soendag aften.

Saa har vi vaaret en tur i junglen i det nordlige Bolivia. Vi ankom tidlig morgen efter en 18 timers koretur i bus hvor bussen broed ned og skulle have skiftet hjul. Vejen dertil var igennem bjergelandskab paa smaa smalle veje og jeg maa indroemme at jeg flere gange var ret skraemt af afgrunden kun faa centimeter fra det yderste hjul.

Vi startede ud med en 3 dages Pampas tur, hvor vi sejlede langs floden i junlen og saa en masse dyr incl. krokodiller, aber, pink delefiner og en masse andre. Vi overnattede i en camp ude i junlen. Paa vores tur fiskede vi blandt andet efter piratfisk, svoemmede med delfiner, fandt en anaconda og en masse andet.

Efter vi kom tilbage til Rurre, (byen ved junglen) havde vi stadig ikke faaet nok og vi opsoegte derfor vores guide. Vi fik arrangeret en tur med en af hans venner, hvor vi sov en nat i deres fars hus og hvor vi skulle paa jagt i junglen. Om dagen var vi ude og jage fugle, men hverken Lasse eller mig kunne ramme noget som helst, saa vi blev rimelig til grin ved vores guide Ronnnie.

Det blev dog til en lille svoemmetur i floden for de to ikke saa frygtindgyende jagerer. Vores middagsudflugt var dog ikke helt spilt for Ronnie fortalte os en hel del om junglen og om de forskellige dyr, planter osv. det var virkelig spaendene og vi smagte en masse exotiske fruger og drak en masse kokosmaelk. Om aftenen tog vi atter paa jagt, bevaebnet med lommelygter og gevarer, men denne gang var det efter aligatorer og andet vildt. Vi gik i hele 7 timer langs/i floden  for at lede efter aligatorer og til sidst lykkedes det os at finde en. Den var dog meget sejlivet og skulle have flere skud og slag med manchettaen. Det var noget af en oplevelse at gaa langs floden midt om natten og hoere alle lydene fra junglens dyr, og lede efter aligatorer. Det var dog ikke kun en aligator vi fik nedlagt, Jeg fik skudt en abe. Et helt fantastisk skud,  det foregik saadan at vi kom gaaende og hoerte en raslen i et traa et stykke fra os, vi lyste saa med lommelygten og saa to roede ojene i traaet. Jeg holdte derefter lommelygten saadan at  jeg kunne se sigtekornet og aben, og bang sagde det. Vi troede dog foerst det var en forbier da der gik noget tid for aben faldt til jorden.

Dagen derpaa spiste vi baade abekoed og aligatorkoed, abekoed var dog ikke lige noget for mig, mens aligatorkoed var en smule bedre men lidt sejt.

Efter vores jungle eventyr er vi attter tilbage i La Paz, hvor vi tog et 20 personers propel fly, hvilet ogsaa var en oplevese i sig selv.

Saa har vi varet en tur i det nordlige Argentina, hvor vi bungy jumpede 35 meter ned i en Soe og koerte paa vandscooter. Jeg maa aarligt indroemme at jeg var naaet skraemt da jeg skulle springe, som de fleste af jer nok ved lider jeg af hojdeskraek, saa det var noget af en udfordring. Jeg tror da ogsaa nok jeg blackoutet da jeg hoppede for jeg husker ikke andet end da jeg ramte vandet og fik hovedet og skulderne under og jeg dinglede, men det var en fantastisk oplevelse.

Ellers har jeg vaaret syg her de sidste dage, hoej feber og sov i naesten 24 timer, saa jeg var en tur forbi det lokale sygehus hvor jeg fik en sporejte og nogle piller og jeg maa sige det saa smaat er begyndt at hjaelpe. 

Paa grund af tidsmangel har vi ikke skrevet om vores oplevelser i Rio, saa dem maa i derfor vente med at hoere til vi kommer hjem. Men i kan se billeder ude til hoejere.

Saa har vi snart vaaret en lille de fantastiske vandfald ved den Brasilanske og Argentinske Graense. Vi har desvarre ikke mulighed for at smide billeder op, saa dem maa i vente med at se.

Den foerste nat boede vi paa den brasilanske side og saa vandfaldende der, men de sidste par dage har vi boet paa den argentinske side, paa et super hostel med en mega pool. Idag er det 35 grader saa vi har bare slappet af ved poolen. I morgen tager vi nok vidrer til Salta i nord Argentina, og derefter staar den paa Bolivia. Forresten har vi ogsaa vaaret en en dagstur til Paraguay, som mest af alt mindede om et gedemarked med falske kopir.

Saa har vi vaaret til fodbold paa det beroemte stadion Maracana, hvor vi saa et lokal opgoer mellem Vasco og Flamengo. Jeg maa sige det var en del anderledes sammenlignet med dansk fodbold, folk her er mere entutiastiske, og medlevende. Jeg har mixet en lille video sammen fra kampen. 

 Paa vej hjem fra stadion i metroen blev vi vidner til en mindre slaskamp mellem fans fra de to hold, det var ret intenst og senere var der en kraftig mand der var gik amok paa politiet fordi de ikke gjorde noget for at stoppe slaaskampen. Alt i alt var det en meget vild dag. Kampen endte 1-2 til Flamengo, og der blev givet 1 rodt kort til hvert hold og en del gule. Paa soendag staar den igen paa fodbold for mit vedkommende naar Flamengo tar imod et hold fra syden, jeg har dog faaet at vide at det ikke skule vaere saa intens da det ikke er lokal opgoer. 

Saa er vi ankommet til Brasilien, Sao Paulo efter en laang flyvetur med flere mellemlandninger. Mit foreste indtryk af Brazil er generelt positivt, standarden er ret hoej sammenlignet med Guatemala og Honduras. Dette kan man ogsaa maerke paa prisniveauet, men det er stadig billigere end i DK.

Efter vi ankom til lufthavnen tog vi en Taxi til vores host Renato, som bor i et dejligt stille kvarter i Sao Paulo. Renato er en rigtig flink fyr der bor selv i et hus han har arvet af hans afdoede mor. Desuden har han overtaget faderens firma og er igang med at udanne sig til biolog. Han regner dog ikke med at bruge hans uddannelse til noget, da der er flere penge i firmaet.

For tiden er hans lillesoester her, Karinne - hun er en rigtig brasiliansk kvinde, hun er meget dominerende og skal helst have hendes vilje, men saa er det godt jeg er vant til saadan noget hjemmefra. Ellers har vi set en del af Sao Paulo i bil, og vaaret til familie fodselsdag og hos middag ved bedstemoderen – og ikke minst festet en del. Igaar var vi en tur forbi det sorte marked, et sted med en masse boder og smaa butikker som ikke betaler skat og hvor man kan finde kopi varer og billig china elektronik 

Den Brasilianske mad bestaar genrelt af brune boenner, ris og tilbehor. derudover har de nogle ret specielle hotdogs med kartoffelmos, loeg, poelse, ost og andet tilbehoer. Jeg har desvarre ikke muligthed for at smide billeder op, da mit memorykortet i mit kamera besluttede sig for at ikke kunne laeses, men efter jeg har formarteret det er det iorden igen. Men det betyder at jeg har mistet billederne herfra brasilien.

Der skulle eftersigende var en del krimminalitet her i Sao Paulo og Brasilien, derfor har de nogle regler som man skulle tro stammer fra det vilde westen. Naar det er morkt er det lovligt at korer overfor roedt, saa laaenge der ikke komme nogle fra de andre sider, dette er for at undgaa at blive roevet. Desuden har Renato laert os at man helt skal laase doren naar man korer og ikke vinduet for langt ned. Her den anden aften var vi ude og gaa en tur med soesteren, og hver gang hun saa en mistaenkelig person komme taet paa os, skulle vi stoppe med at snakke engelsk – for ellers var chancen for at vi blev roevet storre, det var nu ikke fordi vi gjorde det. Derudover har naasten alle huse har et hegn og en port der omringer huset, for at holde ubudne gaester ude.

I morgen gaar turen mod Rio De Janiero, og vi glaeder os helt vildt!

Saa er der efterhaanden sket saa meget at det er svart at berette om det hele paa bloggen. Vi har forladt Guatemala, hvor vi har vaaret i Semuc Chempey, et helt unikt og fantastisk sted som jeg vil beskrive senere. Lige nu er vi paa Oen Utila ud til Karribiske hav, det er helt fantastik her, specielt dyrelivet omkring havet. Det var meningen jeg ville have taget et dykker certifikat, men da jeg har foelt mig ret sloej de sidste dage har jeg valgt bare at slappe af og nyde oen og tage en omgang snorkling. 

 Paa kortet her kan i se oen.

Nu har vi vaaret et par dage ved soen Atitlan. Hvor omgivelserne er utroligt smukke, soen er omgviet af bjerge/vulkaner. Og selve soen er et gammelt vulkan krater og rundt om den, er der en masse smaa landsbyer som vi besoegte nogle af igaar. Vi har lejet et vaarelse for en uge ret billigt, men efter 3 er der ingen vand og vandet er fra soen og ikke saerligt rent. Men man faar hvad man betaler for .

Vejret her er lidt maerkeligt, men det er fordi det er vinter. Det er somregl solskin fra omkring 10 morgen til 3 eftermiddag, saa bliver det overskyet og om aftenen regner det.

Jeg vil tro at tempraturen ligger paa omkring de 25-30 grader.

Vi har nu forlaadt storbyen Guate (Guatemala City) og vaaret en tur paa besoeg hos Rudi’s mor, som bor i San Lucas. Rudi er vores couchsurf host i Guatemala City som vi boede ved en uge.

Det var sjovt at proeve at bo som en lokal hos Rudis mor, som kun kunne snakke spansk. Men jeg fornemmede dog at vi boede lidt over standarden af hvad en normalt familie bor i. Huset var ret stort og det var kun moderen der boede der, fordi alle tre soenner havde forladt reden. Men det var sjovt for de 2 huse ved siden af boede der en eller anden form for familie.

Loerdag var vi i Antiqua. Antiqua er en gammel by lidt i stil med Ribe, bare fyldt med turister.

Vi tog en guided tur fra Antiqua til en aktiv vulkan 2 timer vaek. Vi skulle gaa to timer i junglen for at komme op til vulkanen, det var rimelig stjelt, og ikke nok med det begyndte det ogsaa at regne paa halvvejen. Men da vi endelig kom op til den levende lava var det, det hele vaerd. Det var virkelig fantastisk at staa en meter fra laven og maerke de varme daempe derfra i den kolde regn. Paa vejen ned var det blevet moerkt og det stod stadig ned i staenger. Det var vildt (u)hyggeligt at gaa ned igennem junglen i tusmoerke